Vi sørger for altid at overholde

aftalte betingelser og leveringstider.


Vi sørger for altid at overholde

aftalte betingelser og leveringstider.


Vi sørger for altid at overholde

aftalte betingelser og leveringstider.


Vi sørger for altid at overholde

aftalte betingelser og leveringstider.


Vi sørger for altid at overholde

aftalte betingelser og leveringstider.


Vi sørger for altid at overholde

aftalte betingelser og leveringstider.



Ivars Auto gennem 25 år

Her i juli er det 25 år siden, at Eva og Ivar Nielsen kom fra Herning og etablerede eget autofirma i Gullev.

Stille og roligt har Ivars Auto i Gullev passeret en mærkedag: Her i juli måned er det 25 år siden, at autofirmaet etablerede sig på ejendommen Gullev Byvej 25 - og firmaet er så velfungerende som ingensinde tidligere, forsikrer indehaverparret Eva og Ivar Nielsen.
De agter ikke at fejre firmajubilæet med de helt store armbevægelser, men de synes begge, at det lige burde markeres, at et af områdets autofirmaer har eksisteret i 25 år.
Det er Ivar Nielsen, der reparerer bilerne. Fra denne aktivitet stammer op imod 90 procent af omsætningen. Resten kommer fra lejlighedsvise salg af brugte biler. Ivar Nielsen fortæller om sit firma:
»På de 25 år er det lykkedes os at opbygge en stor kundekreds, som glædeligvis kommer igen og igen. Før i tiden ofte for at få repareret deres biler. Nu om dage er bilerne blevet mere driftssikre, hvad angår det mekaniske, så vi lever af de lejlighedsvise serviceeftersyn og reparationer på mekanik og karosseri efter skader«.
Eva Nielsen hjælper sin mand med alt det administrative, så Ivar Nielsen kan koncentrere sig helt og fuldt om mekanikerarbejdet. Det er nemlig blevet lidt mere krævende, medgiver han:
»De moderne biler har masser af avanceret teknologi indbygget, så det har stillet krav til mig om at være i løbende uddannelse. Det stiller også krav til virksomheden, da vi naturligvis er nødt til at anskaffe det værktøj, der skal bruges til at teste moderne biler igennem. Dette værktøj er også højteknologisk, og det har da somme tider givet mig en udfordring at lære at bruge det korrekt. Men der er jo ingen vej uden om, så det har har jeg bare kastet mig ud i«. 

Dyrker vin
Ivar Nielsen er i det hele taget en mand, der gerne kaster sig ud i nye ting og eksperimenter. Hans store hobby er at anlægge og pleje en stor blomsterhave. Men han er også vininteresseret – og hvorfor ikke selv forsøge sig udi vindyrkningens ældgamle kunst, tænkte han. Så nu har han plantet 165 vinstokke i haven. I år fylder de tre år – og begynder fra nu af at kaste af sig, hvis ellers vejret arter sig:
»I år kom blomstringen i gang med 14 dages forsinkelse, og det koster formentlig på udbyttet. Vi skal i hvert fald ikke have tidlig frost, for så får vi ikke ret meget ud af vinstokkene i år«, forudsiger Ivar Nielsen, der naturligvis har plantet de hårdføre sorter, der kan trives i vort nordiske klima. Og både røde og hvide druer.

Ingen pensionsplaner foreløbig
Ægteparret har her ved 25 års jubilæet fået indrettet sig med en tilværelse, hvor deres firma fylder det meste – men med god plads til at dyrke fritidsinteresserne, hvor også folkedans indgår, vennekredsen og familien. Derfor er der ingen umiddelbare pensionsplaner i sigte. Så kunderne vil i nogle år fremover fortsat kunne købe biler og få biler repareret i Gullev.

6419_full.jpg
Ivars Auto i Gullev har en stor fast kundekreds, der giver både Eva og Ivar Nielsen nok at lave og brød på bordet hver dag.

Haven er begge ægtefællers store interesse. Ivar Nielsen har samtidig kastet sig ud i vindyrkning. 165 vinstokke er plantet – og i år kan det første betydelige høstudbytte vise sig, om vejrguderne vil.
6419_2_full.jpg

Biler til salg